På ganske få år har Djämes Braun formået at levere en stærk serie af velklingende hits og har indtil nu landet fem platin- og to guldplader.

Med sin deltagelse i ’Toppen af Poppen’ i efteråret, er hele familien Danmark efterhånden blevet bekendt med den populære duos kvaliteter, og Djämes Braun kunne da også ved årets udgang bryste sig af mere end 35 mio streams alene på Spotify. Så det er et par populære og højaktuelle herrer, vi har sat i stævne på Dyrskuepladsen.

”Duft a Ba-cone”, ”Kom og giv mig alle dine penge”, og ikke mindst ”Fugle” er bare nogle af de hits, der skal danses til d. 5. August.