LIS SØRENSEN

GLÆD DIG TIL LIS SØRENSEN KONCERT PÅ VESTERHAVSROCK 2026

31. JULI / SKOVSCENEN / 18:00

Vil du opleve en af Danmarks mest ikoniske stemmer live? Så skal du sætte kryds i kalenderen d. 31. juli, når Lis Sørensen gæster VesterhavsRock 2026. Her venter en koncert fyldt med nærvær, stærke sange og en stemme, der har sat sit præg på dansk musik i årtier.

Lis Sørensen

Hvem er Lis Sørensen?

Lis Sørensen er en af de mest markante skikkelser i dansk pop- og rockhistorie. Hun skrev sin første sang allerede som 11-årig og har siden været en central del af musikscenen.

Fra de tidlige år med De Fem i 60’erne til gennembruddet med Shit & Chanel sammen med Anne Linnet og videre til samarbejdet med Sebastian, hvor hun lagde stemme til “Stille før storm” på det ikoniske album Stjerner til støv.

I 1980’erne begyndte hun sin solokarriere, som siden har gjort hende til et af landets største navne. Med album som Hjerternes sang og en lang række hits har hun cementeret sin position som en af Danmarks stærkeste stemmer.

Kom med til Lis Sørensen koncert – nærvær og stærke sange

Når Lis Sørensen går på scenen, er det med en ro og sikkerhed, der kommer af mange års erfaring. Hendes koncerter er kendetegnet ved nærvær, musikalitet og en evne til at formidle sine sange, så de rammer publikum.

Nysgerrigheden på ny musik driver hende stadig frem. Senest med duetten “Livet føles ikke langt nok” sammen med Malte Ebert, som viser, at hun fortsat formår at skabe fantastisk musik.

Sange fra Lis Sørensen

Du kan glæde dig til en koncert med nogle af de mest elskede sange i dansk musik. Repertoiret tæller blandt andet klassikere som:

• “Mine øjne de skal se”
• “Tæt på Ækvator”
• “Indtil dig igen”
• “Verden er i farver”
• “Du tænder lys”

Det er sange, som mange kender – og som svækker minder, når de bliver spillet live. Midt i festivalens stemning bliver det til en oplevelse, du sent vil glemme.

En prisvindende karriere

Lis Sørensen har gennem årene modtaget en lang række priser og hædersbevisninger.

Hun har blandt andet fået både Autors Hæderspris og Det Danske Rockakademis Hæderspris, ligesom hun i 2019 blev tildelt en Æres-DMA. Samme år udgav hun selvbiografien “Jeg er kommet for at synge”, som blev en bestseller.

Oplev Lis Sørensen på VesterhavsRock

Når Lis Sørensen indtager scenen på VesterhavsRock 2026 i Fjerritslev den 31. juli, er der lagt op til en koncertoplevelse med både historie, nærvær og musik i særklasse.

Glæd dig til en aften, hvor du kan synge med, lytte og bare være i musikken sammen med Lis Sørensen – til en af Danmarks hyggeligste festivaler.